Ringsted Skytteforening
Ved fugleskydning er der ikke tale om jagt på flyvende vildt, men derimod om en gammel traditionspræget idræt, hvor der skydes til udskåren fugl. Fuglen skal nedskydes i en bestemt rækkefølge og hver nedskydning udløser en gevinst til skytten. Den der skyder den sidste plade ned (brystpladen) bliver fuglekonge.
Skydningen foregår ikke frit stående, men fra en skydebuk, hvor skytterne efter den rækkefølge man har tilmeldt sig, bringer deres gevær i fast anlæg og skyder til det beslag, man er nået til på fuglen.
Det gælder om at være heldig at komme til bukken, når pladen er blevet løsnet af de foregående skytter, men også her spiller dygtighed ind; den erfarne skytte vil vide, hvor på pladen han skal placere sit skud for, at den med størst sandsynlighed falder ned.
Det tager normalt 4-5 timer inden den sidste plade er skudt ned, så størstedelen af tiden ved en fugleskydning går med hyggeligt samvær og andre aktiviteter, f.eks. faldmål eller skydning på festskiver.
Se fuglekongerne i foreningen igennem tiden her
Fugleskydningens historie
Fugleskydning blev formodentlig opfundet i Frankrig i 1200-tallet og bredte sig herfra til Tyskland og Nederlandene. Dengang kaldte man denne idræt for papegøjeskydning (heraf udtrykket: at have skudt papegøjen) og våbnene var bue eller armbrøst. Pilene eller boltene var stumpe uden spids. Allerede i 1300-tallet når papegøjeskydningen til Danmark. I 1500-tallet bliver ildvåben mere almindelige ved disse skydninger.
Fra første færd var fugleskydningselskaberne organiseret som lav, der skulle tjene til at fremme forsvarsviljen og evnen hos borgerne i datidens frie købstæder, men efterhånden mistede de deres militære betydning og blev i højere grad selskabelige foreninger for byernes bedre borgerskab.
